Tel: 28195542 • info@opholdsstedet-udsigten.dk

Hovvej 11 • 7860 Spøttrup • 28195542 • info@opholdsstedet-udsigten.dk

Fællesskab og venner. Her er plads til dig.


Det er et stort skridt, du kommer til at tage ved at starte på opholdsstedet Udsigten.  Vi kender alle til, at det er vanskeligt at komme hen et nyt sted, hvor man skal lære nye mennesker at kende.

 

Start på en frisk

Du har meget gode muligheder for at starte på en frisk på Opholdsstedet Udsigten. Eleverne på Udsigten er dygtige til at tage imod nye elever – de ved godt, at det altid er svært at komme et nyt sted hen og de ved, at gode kammerater betyder alt.

 

Kontaktperson

Du vil få en kontaktperson på Udsigten. Din kontaktperson vil hjælpe dig med alle dine spørgsmål. Hos os vil vi arbejde på at give dig tillid og ansvar.

 

Mange aktiviteter

Du vil få mulighed for at bruge alle dine talenter, dygtiggøre dig på mange planer og udvikle dig socialt. Vi har mange aktiviteter både på stedet, på Bustrup og i byen.

På Opholdsstedet Udsigten ved vi godt, at det er bedst, når der sker noget. Hvis der ikke var nogen, der skubbede på, ville nogle af os nok mest sidde ned og spille playstation eller måske endda lave de forkerte ting.  Trænger du også til udfordringer og til, at du udvikler dig i den rigtige retning, er Opholdsstedet Udsigten helt sikkert et godt sted for dig.  Vi planlægger netop de udfordringer, der passer bedst til dig – ikke for meget – ikke for lidt.

 

Du kan ikke blive smidt ud

Vores rammer er, at du skal følge din undervisning aktivt, at du ikke bliver smidt ud og at du ikke må drikke alkohol, ryge hash eller tage andre stoffer med henblik på at blive skæv.

 

Vi laver en plan sammen

På Opholdsstedet Udsigten er vi sammen med dig om at skabe ny udvikling. Vores elever er ofte fanget i et net af skoletræthed, brudte løfter, tabte illusioner og kun en ringe lyst til livet og til fremtiden.

Sådan bliver livet for mange teenagere, når der har været for mange vanskeligheder i et kort liv. Vi arbejder på at skabe løsninger på de problemer, der er opstået.

 

Respekt og ansvar

Vi lytter til hinanden, vi lærer at stille krav til hinanden og vi lærer at tage ansvar, og så arbejder vi på at være kammeratlige over for hinanden. Pædagogerne er gode til at give dig tillid og ansvar. De er gode til at lytte – også når det er svært og du synes, alt er urimeligt.

 

Struktur og traditioner

Vi har en lang række faste rutiner og gode traditioner, som udgør opholdsstedets struktur. Denne faste struktur bryder vi ind imellem med højdepunkter, der som prikken over i´et får den enkelte elev til at blomstre.

 

Eget værelse

Du får dit eget hyggelige værelse.  Værelserne er godt indrettet, og du må have dit fjernsyn og andre personlige ting med, hvis du gerne vil det. Hverdagen efter skole er præget af mange spændende aktiviteter, som du er med til at tage ansvar for.

 

 

 

fællesskab og venner opholdssted

Fællesskab og venner på vores opholdssted

Stort fællesskab og mange venner på vores opholdssted

Velkommen til Udsigten!

Hovvej 11 • 7860 Spøttrup • 28195542 • info@opholdsstedet-udsigten.dk

CVR: 29233217 • Opholdsstedet Udsigten • Hovvej 11 • 7860 Spøttrup • 28195542 • info@opholdsstedet-udsigten.dk